Tilbage til Sømandsmission...:
Havneservice
Når et skib anløber Fredericia Havn, kan der blandt besætningen være mange forskellige forventninger til dette havneophold.
Fra sømandshjemmet vil vi gerne møde disse forventninger så positivt som muligt, og vi ønsker at møde den enkelte sømand med den målsætning at forbedre hans livskvalitet i den tid han opholder sig i "vores" havn.
Skibsbesøget
Vi bestræber os på at besøge hvert eneste skib, der anløber Fredericia Havn. Vi gå om bord med en indbydelse til at besøge sømandshjemmet, og samtidig gør vi den enkelte sømand opmærksom på de servicetilbud han kan få hos os.
Bogbytning, invitation til gudstjeneste i byens kirker, eller gudstjeneste om bord, aviser, tidsskrifter, udflugter, sportsarrangementer, oversigt over Fredericias forretninger og kulturaktiviteter, transport med sømandshjemmets bus o.m.m.
På sømandshjemmet er der følgende tilbud til den søfarende:
Telefon og telefonkort, valutaveksling og pengeoverførsel, internetcafe, snooker og pool, skak og andre spil, TV, video og karaoke, de nyeste aviser og tidsskrifter mm.
Ønsker sømanden at købe nogle fornødenheder, så er der en kiosk med de mest nødvendige ting som tandpasta, sæbe barbersager, telefonkort, sokker, postkort, frimærker, skrivesager i almindelighed, slikvarer og souvenirs.